KTK Fremtid
Onsdag, 19. marts 2008 23:37

Klubbens formål:

Klubbens formål er at give alle KTKs medlemmer optimale muligheder for at dyrke triathlon på et individuelt plan. Dette mål søges opnået gennem et aktivt klubarbejde med tilpassede træningsaktiviteter og et højt informationsniveau. Gennem medlemsarrangementer på tværs af alder og sportsligt niveau, søges kammeratskabet og klubånden dyrket. (KTKs vedtægter punkt 2. Formål)

Bestyrelsens og udvalgenes målsætning:

Bestyrelsens og udvalgenes opgave er at sikre de bedst mulige rammer indenfor triathlon og duathlon i HT-området, og derigennem sikre klubbens medlemmer de bedst mulige betingelser for at dyrke triathlon og duathlon, uagtet om dette foregår på elite- eller motionsplan. Rammerne skal skabes under hensyntagen til klubbens og medlemmernes økonomi.

Hvad vil vi nu og frem mod 2010:

Klubbens profil:
  • Højst 150 medlemmer, herefter åbnes for en venteliste.
  • Repræsentation af alle alderskategorier.
  • En godt repræsenteret bredde på tværs af køn.
  • Et træningsklima hvor mødetiden overholdes og trænernes instruktioner følges.

Sportsligt:
  • Klubben har en elite. Eliten skal sikre, at klubben ligger i toppen af Danmarkseliten, såvel individuelt som for hold.
  • Klubben har en stor bredde som skaber det egentlige fundament for klubben.
  • Der skal være fællestræning med træner ved svømning, cykling og løb.
  • Vi vil afholde et stævne en gang om året i Københavnsområdet, og helst med overskud. Stævnet bør have et deltagerantal på minimum 150 (motion/licens).

Socialt:
  • Klubben skal have et højt aktivitetsniveau, som gør, at klubben har et velfungerende socialt miljø.
  • Klubben ønsker på sigt at have eget klublokale til afholdelse af klubaftener og møder m.m..