| KTK86 Eliteteam Organisation |
| Tirsdag, 26. august 2008 16:28 |
OrganisationKlubben ønsker, at de organisatoriske ressourcer og økonomiske midler, der lægges i elitearbejdet skal få en afsmittende effekt på resten af klubben. Udgifter til elitearbejde er den næststørste post i klubbudgettet efter trænerlønninger, selv når man ikke tæller Team Copenhagen støtten med. Det forudsættes fra klubbens ledelse, at eliteatleterne støtter op om sociale arrangementer i klubben og giver en hånd med når der skal arrangeres stævner, findes en afløser for en syg træner eller møde op til rekrutteringsarrangementer for nye medlemmer. Dette afspejles af udtagelseskravene til KTK86 Elite Team samt de atlet-kontrakter atleterne skal underskrive. Med Team Copenhagens lederuddannelse har vi igangsat en revitalisering af klublivet i KTK86. Klubben har i mange år lidt under at være et sted, hvor specielt studerende trænede mens de læste på eksempelvis Københavns Universitet. Senere når uddannelsen var færdiggjort forsvandt mange. Dette har medført en mangel på kontinuerlige organisatoriske kompetencer, der har haft tid og overskud til at varetage de organisatoriske forpligtelser. Gennem uddannelsesforløbet uder Team Copenhagen har klubben fået lavet en udviklingsplan frem til år 2010, udarbejdet SPOT-analyse, fundet ud af hvem vores vigtigste interessenter er osv. Dette giver klubben et meget bedre fundament at bygge på fremover da man på trods af en relativt høj udskiftning i organisationen nu har nedskrevet visioner, mål, arbejdsopgaver osv. En del af revitaliseringen består ligeledes i, at få eliteatleterne bedre integreret i det daglige klubarbejde. Dette gøres som nævnt ovenstående, men også ved at inddrage eliten i beslutninger ved møder hvor eliten og klubben generelt diskuteres. På det sportslige plan, er det vigtigt at klubben fastholder de gode sportslige resultater, som der er opnået de sidste 4-5 år. Dette skal gøres ved at:
Det er vores ønske fortsat selv at udvikle atleter til KTK86 Elite Team. Dette har klubben haft succes med siden etableringen af teamet i 2002 - selv i perioder med begrænsede organisatoriske- og økonomiske ressourcer. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at tiltrække atleter som af den ene eller anden grund ønsker at flytte klub, men det er ikke et primært fokus. Denne kontakt tages ofte af atleterne på teamet, da de ved hvem der skifter osv. inden det går op for organisationen. Efterfølgende vil et medlem af Elite Udvalget tage formel kontakt. På det organisatoriske niveau er der brug for et synligt elite udvalg. Atleterne har krav på, og brug for, at mærke den daglige opbakning. Desuden skal hele klubbens organisation være gearet til at håndtere en elite-satsning. Det er derfor vigtigt at klubben fortsætter med at benytte og udvikle de værktøjer og ressourcer Team Copenhagen stiller til rådighed. På længere sigt (2-3 år) bør bestyrelsen også påbegynder Del II af TC’s uddannelse. Ud over organisation er det væsentligt at klubben fortsat kan tilbyde habile trænere til både bredde og elite. Ideelt set er det, som det er tilfældet nu, en af de trænere som er personlig træner for nogle af eliteatleterne som også varetager den daglige træning af klubbens menige medlemmer. Desuden er det ønskeligt, at kunne tilbyde yderligere støtte til fysioterapi, massage samt coaching / sparring til atleterne. Der er på nuværende tidspunkt et særdeles godt træningsmiljø i København. Det udgøres af klubtræning af høj kvalitet, kraftcentertræning hvor de bedste atleter træner sammen 2-4 gange pr. uge samt landsholdstræning i Farum som benyttes af en del af atleterne. De fysiske faciliteter for løb og cykling afgøres udelukkende af hvor træneren vælger at afholde træningen. Mht. svømmetræning har KTK86 pt. gode betingelser mht. antallet af ugentlige træningstider. En del af tiderne ligger temmelig sent (kl. 21) hvilket medfører at det er svært at tiltrække unge atleter. Hvis ”Boblen” i Fælledparken nedlægges, som det er på tale, vil det formentligt give færre svømmetimer til KTK86. Der arbejdes på at sikre svømmetider i det nye ”Bellahøjbad” når dette åbner, men det er stadig uvist om det lykkes. Ændringer i allokeringen af svømmetider i København kan også komme til at påvirke andre klubber som Tri4 og det er vores ønske og forhåbning, at de to klubber kan gå sammen om at tilbyde eliten de bedst mulige betingelser. På det økonomiske område er KTK86 Elite Team meget afhængigt af støtte fra Team Copenhagen. Med et budget på ca. kr. 200.000,- for 2007 hvor af de 75.000,- kom fra TC må vi erkende at uden denne støtte vil det være usædvanlig svært at drive en elite afdeling som kan leve op til vores målsætning. Gennem en bedre fastholdelse af klubbens medlemmer håber klubbens bestyrelse at kunne øge antallet af medlemmer og dermed indtægterne fra kontingenter. Dette kombineret med aktiviteter som at klubbens medlemmer arbejder under ”Roskilde Festival”, stiller sig til rådighed ved internationale stævner o.l. håber vi kan medføre flere ressourcer fra klubbens eget budget. Eliten udgør pt. den størst post i budgettet efter trænerlønninger (Som også i høj grad kommer eliten til gode). Der arbejdes hele tiden på at lave aftaler med leverandører af udstyr så medlemmerne af KTK86 Elite Team kan få adgang til bedst muligt udstyr billigst muligt. Dette er en måde for klubben at hjælpe atleterne økonomisk uden at øge det direkte økonomiske bidrag. Det er vigtigt at der kommunikeres klart både til medlemmer af Elite Teamet, trænere, TC, de øvrige medlemmer af KTK86 samt presse og sponsorer. Formanden for Elite Udvalget er ansvarlig for at ”formalia” som udtagelseskrav, strategi osv. kommunikeres ud til klubbens medlemmer. Den primære kanal for dette er klubbens hjemmeside. Desuden er der i Elite Udvalget en ”PR ansvarlig” som sørger for at kommunikere resultater og ”historier” til TC, presse og sponsorer. For at sikre integrationen mellem klubbens elite og menige medlemmer er det obligatorisk for medlemmerne af eliten at deltage i klubbens sociale aktiviteter samt fællestræning i det omfang det lader sig gøre. På nuværende tidspunkt fungerer dette rigtig fint og man mærker ikke en skarp opdeling af elite og menige medlemmer. Dette opretholdes bl.a. ved at flere medlemmer af elite teamet er svømmetrænere og der arrangeres jævnligt ”lørdags brunch” efter kraftcentertræning hvor elite og menige medlemmer sammen går ud og spiser brunch. Kravene til de aktive beskrives i dokumentet ”Udtagelseskrav til KTK86 Elite Team”. |