Nyhedarkiv
Skitur 2012
Kør/flyv-selv Skiferie tilbud til KTK86
Italienske Andalo er valgt som hjemmebane for US-Skiteam med Bode Miller i spidsen de næste to år. Dette fortæller vel lidt om stedets alsidighed. Andalo er en virkelig hyggelig solrig bjergby i Dolomitterne hvor afslappethed præger billedet. Byen har ca. 1000 indbyggere, der ved et nærmere bekendtskab, viser sig at være et dejligt ukompliceret folkefærd.
Det er relativt nemt at køre til Andalo, 1283 km fra grænsen, motorvej næsten til døren. I Andalo er der både svømmehal og skøjtebane og fremragende cykelmuligheder (ved moderat sne) Et virkeligt dejligt skiområde med lange skovklædte pister, helt ned til byen.
Et skiområde med masser af skiløb til alle niveauer - en skimæssig perle der absolut er et besøg eller tre værd - det er ikke uden grund at Andalo i dag er blevet vores største destination. Blandt vores gæster kan nævnes flere forskellige skiklubber som gennem de sidste 11 sæsoner har haft masser af gode skioplevelser, da der her er udfordringer til alle. Mange hyggelige hytter i terrænet. 95% af skiområdet kan dækkes med kunstsne.
Hotel Ghezzi, vores hyggelige hotel i Andalo.
Store værelser af god standard, alle med bad og toilet, de fleste med balkon. Hotellet har sauna/dampbad, ligesom der er bordtennis og andre spil til rådighed. Hotellet byder bl.a. stor morgenbuffet, tre-retters aftenmenu med flere valgmuligheder på hver ret, salatbar og meget andet. Et dejligt "afslappet" hotel med en venlig atmosfære. 300 meter til liften.
Uge 10 (7 nætter 3/3 -10/3) 2012 ***Hotel Ghezzi + 7 dages liftkort:
Pris pr. Voksen i delt dob.vær.: 4.210,00 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 500,00 kr.
KORT uge 10 (3 nætter 8/3 -11/3) 2012 ***Hotel Ghezzi + 3 dages liftkort:
Pris pr. Voksen i delt dob.vær.: 2.230,00 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 250,00 kr.
Prisen er inklusiv nævnte antal overnatninger m/halvpension på Hotel Ghezzi, turistskat i Andalo, dansk rejsebureaumoms samt afgift til rejsegarantifonden.
Ferielejlighed i Andalo uge 10, 2012 + 7 dages liftkort
5-personers ferielejlighed beliggende i gå afstand til liften, ca.200-350 m. Lejligheden er veludstyret med farve tv, telefon, pengeskab, køkken med opvaskemaskine og microovn.
Pris i alt v/5 personer. Pr. pers: 2655,00 kr. Lejligheder kan kun købes i hele uger.
Prisen er inklusiv 7 overnatninger i ferielejlighed, guideservice, sengelinned og håndklæder, slutrengøring, turistskat i Andalo, dansk rejsebureaumoms samt afgift til rejsegarantifonden.
Skileje Italien 7 dage komplet carving: Voksne: ca. 465 kr.
Skiskole (dansksproget muligt): 6 dage á 2 timer, med max 8 på holdet: ca. 995 kr.
Håber dette er overskueligt nok, men kontakt enten Mads Freund fra KTK på 40510040 eller mig hvis I har spørgsmål eller ønsker yderligere informationer, også gerne i weekenden og om aftenen.
Med venlig hilsen
A2 Ski/Aarhus Skirejser
Gert Clausen
23202350
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Bemærk at alle fra KTK der leder efter en skitur på andre tidspunkter, vil blive særdeles godt behandlet hos A2 Ski/Aarhus Skirejser.
/Mads Freund